Print

Simon Peters kirke er vejkirke

Det betyder at vi, sammen med 407 andre kirker, er med i Kirkefondets brochure "Vejkirker og andre åbne kirker".

Da Simon Peters Kirke i forvejen er en åben kirke, der ikke er aflåst på hverdage, finder menighedsrådet det oplagt at vores kirke er med i denne brochure.

Hvad er en vejkirke?

At være Vejkirke betyder at kirken skal være ”brugervenlig” og indbydende.

  • Det skal være enkelt at finde brochurer om kirken og oplysning om aktiviteter.
  • Det skal være muligt at se kirken, men der skal også være mulighed for at sætte sig ind i kirkerummet og finde stilhed, måske bede en bøn eller tænde et lys i lysgloben.
  • Det skal være enkelt at komme i kirken første gang, derfor har vi f.eks. fået opsat den lille kasse med inspirationskort, på søjlen ved lysgloben.

Simon Peters kirke er også cykelvenlig vejkirke!

At være cykelvenlig betyder, at der her vil være et sted, hvor man må stille sin cykel, få fyldt sin vandflaske, og at der er en cykelpumpe til rådighed. Lige nu arbejder vi for at få opstillet nye cykelstativer, men indtil da, må cyklerne placeres ved muren på kirkepladsen.

         

Vejkirke brochuren

I brochurerne kan man bl.a. se vejkirkernes beliggenhed, åbningstider og seværdigheder. Simon Peters kirke er nr. 171 og beskrives på s. 21 og er én af to vejkirker i Kolding.

Det er 15. gang Kirkefondet udgiver ”Vejkirker og andre åbne kirker”. Bruchurerne udgives i 95.000 eksemplarer.

Du kan finde brochuren i Simon Peters kirke og i de andre vejkirker, på biblioteker turistbureauer, campingpladser, vandrehjem, motorvejsstationer og udvalgte museer mm.

Hent en brochure

Tag en brochure over ”Vejkirker og andre åbne kirker” i kirkens foyer eller download brochuren for Jylland her.
Brochuren for Øerne kan du hente på www.vejkirker.dk her findes også direkte links til de enkelte kirkers hjemmeside. Her kan også læses mere om brochurerne.

Lad brochure eller hjemmeside være til inspiration næste gang du skal på ferie eller køretur ud i det danske land – GOD FORNØJELSE