Print

I år skrives Haderslev stift i mandtal!

I skrivende stund har vi netop lagt julen bag os, hvor vi i juleevangeliet hørte om, ”at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden”. Vi ved godt, hvorfor han gjorde det: For at få styr på, hvor mange undersåtter og dermed skatteydere, han kunne regne med i sit mægtige rige. Jo større tal jo bedre.

Systematisk statistik

For sådan er det med tal: Der er tit ønske om magt og succes klæbet til dem. Derfor var vi vel også en del, der overraskede spidsede ører, da vi sidst i november modtog en diger mail fra Haderslev stift om, at nu skulle vi skrives i mandtal. Eller rettere: Nu skulle de enkelte sogne til at føre systematisk statistik over, hvor mange mennesker, der møder frem i kirken ugen igennem: Om det er konfirmander, korister, sogneeftermiddags-deltagere, ”bamse-strikke-damer”, koncert-deltagere, deltagere i bisættelser eller menighedsrådsmøder, sprogcafé eller gudstjenester.

Liv ugen igennem

Umiddelbart er det fremmed for os i kirken at skulle tælle mennesker. Alligevel synes jeg, at idéen er god. Som så mange andre har jeg læst og hørt i det uendelige om ”de tomme kirker” – og der er bestemt også gudstjenester, der kunne være langt bedre besøgt! Når det er sagt, er der masser af liv, undervisning og forkyndelse i kirken på andre tider end lige netop søndag. Det er hele dette virksomme hverdagsliv i kirken, vi hermed får mulighed for at synliggøre. Meget af kirkens liv har i virkeligheden flyttet sig væk fra søndagens gudstjeneste og ud i mange andre aktiviteter og samværsformer ugen igennem.

Kirkens kerne

Som biskop Marianne Christiansen skriver: ”Formålet er at få præcise tal på det mangfoldige liv, der leves i folkekirken i Haderslev Stift og det bliver en pligt at tælle. Men vi skal passe på, at tallene ikke bliver styrende for kirkelivet og forfalde til at fokusere på, hvad der giver god statistik. Derfor tæller vi kun et år.” Det er klogt sagt af biskoppen. For en stille aften, hvor vi er 10 samlet til meditativ bibellæsning, giver mindst ligeså stor mening for mig som en fastelavnsgudstjeneste, hvor vi måske er 100.

I denne sammenhæng kunne vi jo lige minde hinanden om det sidste af de 7 kendetegn på dét at være evangelisk-luthersk kirke, som vores kirkefader Martin Luther opregner i 1539. Det første kendetegn er selvfølgelig ”At Guds hellige ord bliver prædiket, troet, bekendt og efterlevet”. Dernæst kommer naturligvis dåben og nadveren, senere bønnen og til slut som det 7. kendetegn: ”Korset: For kirken og de kristne kendes ikke på succes, men på at tjene Kristus.”

Sognepræst Birgitte Molin


Fra den fælles helligtrekongergudstjeneste for kirkens to menigheder den 4. januar 2015.