Print

En ny kirke bliver til

Simon Peters kirke og sogn er et barn af Sankt Nicolai kirke og var under forberedelse fra midten af 1960’erne.

Menighedsrådet ved Sankt Nicolai kirke erhvervede i sommeren 1965 grunden ved den del af Galgebjergvej, som siden skiftede navn til Islandsvej. Samme år skænkede planteskoleejer K.G.Hansen et større areal i tilknytning hertil.

Menighedsrådet havde spurgt byrådet, om Kolding Kommune ville stille grunden til rådighed til kirkebyggeriet, men byrådet  anbefalede at menighedsrådet købte grunden, så ville man fra byens side i stedet yde et beløb til kirkens opførelse. Kirken modtog under byggeriet en gave på i alt kr. 400.000 fra byen. Fra 1967 afsattes årligt et beløb til kirkebyggeri af den kirkelige ligning (indtægter fra kirkeskatten).

Kirkekomite og arkitekt

I 1967 nedsattes der en kirkekomite med 16 medlemmer til at stå for arbejdet, som kom til at vare de følgende 12 år. Kirkekomiteen tog kontakt til den meget benyttede kirkearkitekt Holger Jensen. Han leverede i november 1967 det første forslag til projektet, hvor kirken indgik i et større center, der også omfattede børneinstitutioner og fritidshjem – institutioner som socialudvalget ikke mente, der var brug for.

Man besluttede derfor at reducere projektet til en kirke med mødelokaler og en fritliggende præstebolig.

Midt i forberedelserne blev projektet udskudt på grund af en stor restaurering af Sankt Nicolai kirke. Der blev i mellemtiden afholdt en del møder med arkitekten, og man nåede frem til et resultat, der tilfredsstillede såvel menighedsråd og kirkekomite. Projektet var færdigt i marts 1975. I sommeren 1977 blev projektet udbudt i licitation til lokale håndværkere.

Det første spadestik

Byggearbejdet indledtes i efteråret 1977. Det måtte først iværksættes efter, at det første valg til Simon Peters kirkedistrikt var foretaget ved menighedsrådsvalget den 8. november. Det første spadestik blev taget den 9. november. kl. 08, så formalia var overholdt! Under opførelsen bistod arkitekt H. Bech Nielsen, Kolding som tilsynsførende.

Grundstensnedlæggelse

Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 20. maj 1978. Det blev en festlig eftermiddag med enkelte små byger.

Sognet er en udskillelse fra Sct. Nicolai sogn. Derfor står dette sogns menighedsråd som bygherre, og det var da også dette sogns formand, seminarielektor Børge Jespersen, der holdt velkomsttalen, hvorefter byggekomiteens formand, ingeniør N.L. Tarp, fortalte om byggeriet. Dets historie er skrevet på gedeskindspergament. "Man kan måske undre sig over, at vi i vor plasticalder ikke har valgt et plasticmateriale, men vi fandt ikke at et kunstprodukt var værdigt til at komme sammen med de andre materialer, vi benytter: leret til stenene er gravet op af god dansk jord – selvom de er fra Fyn – mørtelen er også gode danske produkter, og man kan måske forestille sig, at den ged, der er gået til dokumentet, har græsset på netop den jord, der lå over det ler, stenene er lavet af," sagde N.L. Tarp.

Herefter oplæstes dokumentet (kopi ophængt i kirken). Sammen med gængse mønter fra sidste prægning (1978) og dagens udgave af Kolding Folkeblad blev det lagt i blyrør og tilloddet af blikkenslagermester Knud Aage Benstrup – og lagt på plads i mørtelen af murerformand Kristian Dam fra firmaet Viggo Sørensen og Møller Nielsen, der forestod murerarbejdet på kirken. Blyrøret blev indmuret ved foden af trappen i kirkerummet. Her kan datoen for grundstensnedlæggelsen stadig læses i messinginskriptionen.

Den første sten blev lagt af biskop Th. V. Kragh med skriftlæsning ved provst H. Thyssen. Den anden sten blev lagt af Koldings borgmester Bent Rasmussen med skriftlæsning ved sognepræst Anker Sølling, Sankt Nicolai kirke. Den tredje sten blev lagt af formanden for Simon Peters menighedsråd H. G. Nielsen med skriftlæsning af pastor Tage Jessen, Sankt Nicolai kirke.

Herefter bad kirkens kommende sognepræst, Erik Bærenholdt, en bøn og lyste velsignelsen. Bønnen lød: "Almægtige, evige Gud, alle tings skaber og alt livs opretholder, vi takker dig for denne dag, og vi beder dig give liv i det, vi har lagt grundstenen til, så denne kirke må blive dit navn til ære.
Vor Herre, Jesus Kristus, verdens frelser, vi takker dig for din lidelse, død og opstandelse, for din kærlighed mod vor jord, og vi beder dig, at evangeliet om dig må lyde fra dette sted, og at du vil kendes ved det, der bliver gjort i dette hus.
Du gode Helligånd: levendegør ordet, der skal lyde, så det må blive modtaget i tro og lydighed. Gør denne kirke til et tempel for dig. Herre hør vor bøn! Amen"

Byggeprocessen

I løbet af byggeprocessen afholdtes der byggemøder hver 14. dag. Der var desuden nedsat forskellige udvalg til at gennemføre praktiske opgaver som indkøb af møbler og indretning af køkkenet.

Der blev indledt et samarbejde mellem arkitekt Holger Jensen og guldsmed Bent Gabrielsen Petersen om den kunstneriske udsmykning.

Det blev besluttet, at orgelfirmaet Th. Frobenius og sønner skulle levere orgelet.

Arbejdet skred godt frem, selvom det var en streng vinter, og indvielsesdagen blev fastsat til den 2. september 1979.

Kirkens navn

Navnet Simon Peters Kirke blev vedtaget, efter at blandt andre Nørremarkskirken og Skt. Jørgens Kirke var foreslået.

I første omgang var man i 1967 enedes om navnet Margrethekirken. Der blev ansøgt herom hos kongehuset, men tronfølgeren ønskede af principielle grunde ikke at lægge navn til kirken. Hun ville derimod gerne have lagt navn til det oprindeligt påtænkte center med institutionerne.

Indvielsen

Dagen den 2.september 1979 begyndte festligt kl. 8 om morgenen, hvor en repræsentant for Danmarkssamfundet overrakte kirken et Dannebrogsflag.

Klokken 10 ankom processionen til kirken med de hellige kar og alterbøgerne. I processionen deltog bl.a. amtmanden, biskoppen, provst, præster og medlemmer af menighedsrådet.

Kirken blev indviet af biskop Th. V. Kragh, og provst Thyssen indsatte kirkens første sognepræst Erik Bærenholdt.Præsteboligen Islandsvej 14, blev først færdiggjort i begyndelsen af firserne.

Hvordan var det at være med?

Mangeårigt medlem af menighedsrådet Hans Thomsen Hansen fortæller:

”Det var spændende som medlem af Simon Peters Kirkes kirkedistrikt at være med til byggeriet af denne kirke. Mange spændende møder i byggeudvalg med arkitekt m.v. Jeg husker en forklaring fra arkitekten om én af ideerne med alterudsmykningen som hænder, der rækkes mod himmelen … Man indgik i et meget spændende arbejde i denne kirke – et arbejde, jeg aldrig har fortrudt at være en del af”

Hvordan var det så at opbygge et nyt sogn?

Nu havde menighedsrådet fået bygget en ny kirke, men der skulle jo også ske noget i kirken udover gudstjenester og kirkelige handlinger.

Allerede inden kirken var færdigbygget, blev der etableret arrangementer i lokaler på ”P-nord”, som det hed dengang, nu kaldet ”Ungdomscentret” på Islandsvej. Derudover blev der afholdt gudstjenester bl.a. i Festsalen på Palmeallé, og i kapellet på Nordre Kirkegård.

Disse tidlige tiltag skabte en god og vigtig grobund. Hermed havde den lokale menighed på forhånd etableret fællesskaber. Kirken stod endelig færdig bygget, og den skulle bruges, og jeg skal love for, at der kom gang i en masse spændende ting:

Sogneaftener blev afholdt i vinterens løb med bla. foredrag. Jeg husker tydeligt den første sogneaften, vi havde, med den allerede dengang kendte Johannes Møllehave. Kirken var fyldt til bristepunktet og foyeren måtte tages i brug. Denne sogneaften blev fulgt op af mange andre spændende foredrag.  Sogneaftener foregår i dag på en anden måde, idet menighedsrådene ved de fire bykirker arrangerer fælles sogneaftener mindst én gang om året.

Den såkaldte ”Formiddagsklub” tog også sin begyndelse. En masse damer mødtes torsdag formiddag og hyggede sig med sytøjet, fik en hyggesnak, sang lidt af Højskolesangbogen og oplevede gode stunder sammen. Formiddagsklubben eksisterer stadig.

Eftermiddagsklubben så også tidligt dagens lys. Det var tirsdag eftermiddage fra september til maj, hvor man samledes om foredrag og sluttede af med en fælles forårsudflugt. Til disse arrangementer var der lige fra begyndelsen flere hold, der på skift lavede kaffe, dækkede bord, og sørgede for hyggelig og god beværtning. Disse arrangementer foregår nu hver 14. dag.

I begyndelsen var der også konfirmandklub, hvor der bl.a. kunne spilles bordtennis. Koncerter og musikarrangementer var der mange af, også den traditionelle julekoncert.

Den årlige julestue samlede gennem adskillige år mange mennesker, man stod ligefrem i kø inden åbningen. Så gik man i gang med tombola, amerikansk lotteri, fiskedam og der kunne købes kaffe og hjemmebag. Den årlige julestue eksisterer ikke mere i kirken, det er jo et mægtigt arbejde.

De indsamlede midler gik til Simon Peters sogns Menighedspleje, der bla. ved juletid uddelte indkøbschecks til sognets trængende beboere. Menighedsplejens juleuddeling blev både dengang og i dag administreret af præsterne.

Jeg skal love for at kirken blev brugt, og det bliver den stadig. Det var jo spændende at være med til at starte, og der kom virkelig mange deltagere til de arrangementer, der blev lagt kræfter i. Nu lå sognet jo lidt i udkanten af byen, og der havde vel ikke tidligere været så mange faste kirkegængere fra denne bydel. Det kom der nu og der var virkelig mange, der sluttede op om arbejdet, anført af mange ildsjæle. Her skal nævnes Annemarie og Erik Bærenholdt, sognets første præstepar, der gik foran, når det gjaldt alle disse arrangementer. Det var dejligt at mærke, at de skulle bare spørges, så var de der, og der er stadig stor villighed til at hjælpe.

November 2010

 

 

 


Billederne herover viser:

- æblehaven før kirken blev bygget

- byggeriet

- grundstensnedlæggelsen

- indvielsen

- menighedsrådet fotograferet i 1984